Foredrag om 2. verdenskrig

 

Forfatteren Ove C. Kronborg kan bookes til at holde foredrag om 2. verdenskrig

Fra foredrag 4. november 2019 i Militærhistorisk Forening Fredericia

(foto: Ken Petersen)

  1. Forfatterens arbejde forud for den færdige bog. Foredraget beskriver research processen med at søge, samle og dokumentere de historiske begivenheder. Hvor kan oplysningerne søges herunder arkiver, litteratur, personlige erindringer, dagbøger, breve, skriftlige beretninger, kommodeskuffer og mange andre steder. Kun fantasien sætter grænser i søgningen efter kilderne.

  2. Oder Fronten.  I foredraget beskrives situationen de første måneder af 1945 mellem Oder floden og Berlin. I fokus er det tyske forsvar langs med flodens mest truede afsnit, stormen på Seelower Höhen og den sovjetiske omringning af den tyske 9. Armé i Halbe lommen sydvest for Berlin. Midt mellem de fortvivlet kæmpende enheder befandt der sig titusinder af civile flygtninge.

  3. De stjal Hitlers hemmelighed. Foredraget handler om den elektroniske krig mellem Storbritannien og Tyskland under 2. verdenskrig fik afgørende betydning for krigens udfald. Alligevel er den stort set ukendt i Danmark. Om den del af krigen skrev Winston Churchill senere: Under den menneskelige kamp mellem britiske og tyske luftstyrker, mellem pilot og pilot, mellem hensynsløse bombardementer og det britiske folks mentale styrke, blev en anden konflikt udkæmpet skridt for skridt, måned for måned. Det var en hemmelig krig, hvis slag blev tabt eller vundet ukendt for offentligheden; som selv nu kun med besvær kan forstås af dem uden for de snævre kredse med stor videnskabelig forståelse.

  4. Et hjørne af en hærs sammenbrud. Her beskrives den almindelige tyske soldats liv i værnemagten, om uddannelsen og begivenhederne i Litauen og Østpreussen fra august 1944 til den tyske kapitulation i maj 1945. Det handler imidlertid også om situationen for de mange civile borgere, der måtte flygte fra krigshandlingerne, hvoraf ca. 300.000 med skibe kom til Danmark, de tyske og sovjetiske krigsforbrydelser herunder drabene på jøderne, voldtægter og drab på tyske kvinder, børn og gamle mennesker udgjorde en særlig brutal del af krigen i Østeuropa. Krigshandlingerne i Østpreussen fik direkte følger for Bornholm i form at sovjetiske luftangreb med efterfølgende besættelse.

  5. Vejen til Holocaust. Hvad førte til mordene på 6 millioner jøder under 2. verdenskrig?

 

Foredrag kan aftales ved henvendelse til info@forlaget-als.dk eller telefonisk - Tlf: 23 63 86 09

Honorar: Efter aftale

 

Tilbagemeldinger:

Fra Militærhistorisk Forening Fredericia:

Hej Ove,

1000 tak for et rigtig godt foredrag. Håber du kom godt hjem i det møj vejr. Vi slog deltagerrekord til foredrag. Der var 92 der havde skrevet sig i vores bog. Igen 1000 tak. Håber vi ses igen en anden gang

Mvh Ken

fra Bibliotekerne i Sønderborg og Hørup

Hørup Bibliotek

Foredragsforeningen Skjold