Forlaget Als blev af European Enterprise Awards kåret til Mest dedikerede udgiver af krigshistorie 2023 og Bedste online publikationer fra Anden Verdenskrig 2024.

Forlaget er desuden nomineret til Corporate LiveWire Global Award 2024/25

 

ODER FRONTEN


Historie-online.dk:

Velskrevet og særdeles spændende fortælling om 9. armés undergang. Forfatteren har udført en særdeles fornem research. Det er ganske enkelt en af de bedste bøger, der er skrevet om 9. armés undergang i krigens inferno.

(Erik Ingemann Sørensen)

 

 

 

 

 

 

ODER FRONTEN

Den tyske 9. armés undergang
1945


Forfatter:  

Ove C. Kronborg

Sideantal: 743

 

Priser
Softcover m/flaps

Kr. 399,00 (vejl.)

 

Netop udgivet

 

Den 12. januar 1945 indledte marskal Zjukov offensiven fra et brohovede på vestsiden af den største polske flod Wisła (Weichsel). I løbet af bare 19 dage rykkede hans styrker 500 km frem og knuste enhver tysk modstand på vejen herunder 9. Armé. Sporet efter den sovjetiske fremrykning så ud som om det var lavet af en gigantisk sneplov med spidsen rettet ind efter en linje fra Warszawa til Poznan og videre til Berlin. Hele den tyske Armégruppe A blev fanget af spidsen og det venstre blad og kastet tilbage over Oder. På højre side havde tyskerne intet bortset fra skelettet af en armégruppe, som Hitler havde dannet nogle dage tidligere og givet navnet Heeresgruppe Weichsel.

 

Det lykkedes tyskerne genopstillet en svagere udgave af 9. Armé som skulle forsvare Tyskland ved Oder floden og Seelower Höhen og spærre vejen til Berlin. I bogen følges denne armés fortvivlede kamp og dens tilbagetog, hvorunder den blev omringet ved Halbe syd for Berlin sammen med tusinder af flygtninge. Med enorme tab brød dele ud af omringningen og forenede sig med 12. Armé. Til sidst nåede de udmattede soldater en bro over Elben, der var blevet sprængt af tyske ingeniørtropper. På den anden side af Elben stod amerikanske tropper. Ved floden udspillede den dramatiske slutning sig mens sovjetiske artillerigranater regnede ned over området.

 

Soldater, flygtninge og beboere fortæller om de dramatiske sidste måneder af krigen, hvor  hundredetusinder af mennesker mistede livet.



     





DE STJAL HITLERS HEMMELIGHED
 

Anmeldelse

 

Læs uddrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 






DE STJAL HITLERS HEMMELIGHED

 

Operation Biting 

Forfatter:

Ove C. Kronborg

Sideantal: 248

 

Priser
Softcover: kr. 149,00 (vejl.) TILBUD

 

E-bog (epub): kr. 187,00

 


       

Den elektroniske krig mellem Storbritannien og Nazityskland under 2. verdenskrig blev mere og mere intens. Højdepunktet indtraf en måneskinsnat i februar 1942, da en lille flok britiske faldskærmssoldater landede oven på Hitlers Atlanterhavsvold for at gennemføre en af de mest spektakulære operationer under hele 2. verdenskrig: at stjæle Hitlers hemmelige radar. I den hemmelige elektroniske krig mellem Storbritannien og Tyskland, var de var sendt ud på en særdeles farlige opgave, der kunne gå helt galt.

En af de gamle veteraner sagde:

 De mennesker, der siger, at de ikke var bange, er løgnere. Men jeg er ked af det for de venner, jeg mistede. De var dem, der fortjente medaljer. Jeg ville gøre, hvad jeg troede var min pligt, og om det har været en god ting eller en dårlig ting, ved jeg stadig ikke.

 

Læserreaktioner

Jørn Peder Petersen: (5 af 5 hjerter på arnoldbusck.dk) Begyndelsen af bogen kan forekomme lidt vel teknisk, men fortællingen om det tekniske i de britiske videnskabsmænds arbejde med at opfinde og udvikle den elektronik, der kunne være med til at standse tyskernes bombeangreb på Storbritannien er nødvendig for at forstå resten, og den øvrige del af bogen er umådelig spændende. Jeg læste bogen en lørdag og det meste af natten til søndag. Jeg kunne ikke standse, før jeg var færdig med den. En bog, jeg anbefaler til alle, der interesserer sig for 2. verdenskrig.

 

John P.M gav på SAXO.COM bogen 4 af 5 stjerner og skriver: En interessant fremstilling af britiske videnskabsmænds arbejde med at forbedre hjemlandets luftforsvar. Meget spændende er historien om, hvordan det lykkedes briterne at finde og en vinternat at stjæle Hitlers mest hemmelige radar og bringe den hjem til England til undersøgelser, der var med til at nedsætte RAF's egne tab under angrebene på Hitlers Det Tredje Rige. Kan anbefales.

 

 

DA KRIGEN KOM TILBAGE



















Det siger anmelderne

Læs uddrag  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 










 

DA KRIGEN KOM TILBAGE

100 dage foran Berlin

1945

 

Forfatter:

Ove C. Kronborg

Sideantal: 530 

 

Priser

E-bog (epub): kr. 167,00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slaget om den tyske hovedstad Berlin i 1945 var ikke kun et, men to slag. Langt det største og mest afgørende slag fandt ikke sted inde i byen, men mellem Oder floden, Berlin og Elben. Der led Hitlers hære et knusende nederlag til den Røde Hær i det største og blodigste slag under 2. verdenskrigs kampe i Tyskland. Et nederlag, der førte direkte frem mod delingen af Tyskland i to stater - den kommunistiske DDR-stat og den demokratiske forbundsrepublik  Vesttyskland.

Bogen er en dokumentarisk beretning om begivenhederne uden for den tyske hovedstad i løbet af krigens sidste 100 dage, hvor langt flere soldater deltog i kampene end i selve hovedstaden. Den følger Hitlers og generalernes dispositioner, de knap voksne unge mænd og de gamle, der blev indkaldt og efter kun lidt eller helt uden træning blev kastet ind i slaget mod langt større og stærkere sovjetiske enheder.

Den følger også nogle af de civile beboere, der blev hårdt ramt af krigens følger og de sovjetiske soldaters hærgen.

 Bogen bygger på personlige beretninger, som forfatteren har indsamlet gennem interviews, breve og nedskrevne erindringer, samt arkivdokumenter og den omfangsrige litteratur om 2. verdenskrig, herunder personlige beretninger fra soldater og civile herunder flygtninge. Dertil kommer talrige beretninger, der er samlet af lokalhistorikere, samt mange utrykte beretninger, der hidtil har samlet støv i skufferne.

 

 

Læserreaktioner

Karsten Frederiksen: Yderst spændende læsning.

Vibeke Maarsø:  
Hvor er jeg imponeret. En ting er at du skriver så godt, men mængden af oplysninger er helt utrolig. Hvor må det have været et kæmpe arbejde og hvor har du gjort verden rigere med dette dit andet værk. På trods af de menneskelige uhyrligheder er det berigende for mennesker at denne bog er skrevet.

John P. Mærsk: Historieskrivning når det er bedst. Så kort kan det siges. Bogen er en både spændende og dramatisk skildring af de sidste 100 dage af 2. verdenskrig foran den tyske hovedstad Berlin.

Ole Lindberg: Fantastisk godt beskrevet.


 

 

































Det siger anmelderne

Læs uddrag























Et hjørne af en hærs sammenbrud

Den tyske 551. Grenaderdivisions

fødsel, kampe og undergang i

Litauen og Østpreussen


Forfatter: Ove C. Kronborg

Forord af brigadegeneral (pens.),

cand. phil., seniorforsker ved Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet,

Michael H. Clemmesen


Sideantal: 671

 

Priser


E-bog (epub): kr. 138,00
















  

 Hvorfor henrettede tyskerne en af deres egne soldater i Sønderjylland to dage efter kapitulationen i Danmark i maj 1945?

    

For at finde baggrunden baggrunden følger forfatteren en tysk militærenheds soldater fra dens oprettelse kun ni måneder før krigens afslutning. Man får et tæt indblik i soldaternes uddannelse, der for nogle begyndte allerede i fjortenårs alderen, og hvordan de indefra oplevede den tyske hærs sammenbrud. Gennem deres opvækst var de blevet stærkt påvirket af nazismen.

 

 I sensommeren 1944 var Tysklands personelle, materielle og forsyningsmæssige reserver stærkt svindende, og det havde stor betydning for den nyopstillede 551. Grenaderdivisions evne til at kæmpe og overleve. Den var en ganske normal Værnemagtsdivision, der gennem hele sin eksistens led af store mangler at personel og materiel.

 

Divisionen deltog i nogle af 2. verdenskrigs hårdeste og blodigste kampe under tilbagetoget gennem Litauen og Østpreussen. Tilfældigt kom nogle af soldaternes vej også til at krydse resultatet af en af dødsmarcherne fra koncentrationslejrenes helvede, hvorunder tusinder af jødiske kvinder blev drevet i døden.

    

Under fremrykningen tog Den Røde Hær en frygtelig hævn over tyskernes fremfærd i deres hjemland og begik grusomme forbrydelser over for den tyske befolkning og andre, der befandt sig i området.

    

Kun få af soldaterne overlevede og slap ud af østfrontens helvede til Bornholm og senere til Sønderjylland.

 

Læserreaktioner

Christian Scheffmann: En fantastisk bog.....Købte den da den udkom!!!!

Vibeke Maarsø:
Det er en fantastisk bog baseret på et kæmpe, kæmpe researcharbejde. Dens opbygning over enkelte personer og krigshistorie er fremragende og jeg oplever at netop denne "blanding" får bogen til at krybe ind under huden.

Steen Bang-Christensen: Fremragende bog, fantastiske personskildringer gennem din "følgen" afdisse gennem alle omgrupperinger osv, og især den fine opfølgning på personerne til sidst.

Keld Yding Sørensen: Jeg er imponeret. Meget detaljeret og rigtig god måde, at fortælle den enormt store historie om tilbagetrækningen, gennem indblik i netop ét hjørne. Jeg synes, at det giver fin vekselvirkning mellem detaljen og helheden, sådan at kød og blod veksler med overblik.